13 april 2002

Billedekunstner Palle Nielsen
om

legepladser og udstillingen på

Modernamuseet, stockholm i 1968

Tema YNKB 13 april
Billedkunstner Palle Nielsen
Jens Dreyer fra Røde Roser
Temadagen transmitteres direkte over Station 2000.
Finn Thybo Andersen serverede nordjydsk mad: Stuvede hvidkål
med sukker og kanel og medisterpølse.
Palle går hvileløst rundt og ryger cigaretter
Tre drenge kommer og tegner
Finn 2000: Bønderne producerede til herremanden, så havde
de et lille stykke til kål
Palle: Fattigmandsmad, men meget sundt. Efter 1.verdenskrig gik staten
ind og anbefalede at man spiste meget kål. statstilskud til
kål. Det fik de fattige landarbejdere til at overleve.
Finn 2000: Der er forskel på embedsmændenes forslag, men
vi henvender os til politikerne. Det handler om at få nærdemokratiet
til at fungere.
Du taler som en der sidder i systemet og taler på systemets
præmisser
Palle: Nærområde som park er aldrig lavet
2000: I taler under den givne forudsætning hele tiden. Aktivitetsparken,
det er hele Nørrebro, det er hele Nordvest, det er blevet socialdemokratriets
prestigeprojekt.
Billedkunstner Palle Nielsen:
Palle har lavet legepladser det meste af sit liv og viser noget fra
slutningen af tresserne. Han har deltaget i legepladsaktioner med
arkitekter og billedkunstnere, ryddet baggårde, ideen var at
børnene skulle have et friere liv.
Billedene er fra en udstilling på Moderna Museet Stockholm i
68:
Der har aldrig været så mange besøgende på
Moderna Museet hverken før eller siden og 20 000 af dem var
børn. Folk stod udenfor i flere timer for at komme ind. Så
fik de to timer, man lukkede 500 ind. Rummene var fyldt med musik.
Børnene valgte selv musikken blandt indkøbte plader.
mest spillet var en cellokoncert af Bach og en med korsang af Palestrina,
De plader blev slidt op og vi måtte købe nye.
Rummene var fyldt med skumgummi i et lag på 1,2 m. Det kom i
to store lastbiler. Ungerne kunne springe ned. Kun to kom til skade
med brækket arm. Det var fordi de store ikke kunne vente med
at springe og sprang ned på dem.
Der blev lavet nogle skeletter. Man byggede stiger for at kunne komme
op og lave huler. Vi havde også en masse udklædning vi
havde fået på dramaten, som de ikke brugte mere og vi
havde købt masker af politikere, dengang var det Johnson og
de Gaulle og man maler på hinanden.
Brændmyndighederne lukkede for skumgummiet (selvom et stort
varehus havde 4 x så meget og der måtte man ryge – på
Moderna Museet var der ryge forbud). Så kom der en gruppe kammerater
fra København med et folkevognsrugbrød og byggede to
kæmperutschebaner på en weekend. En masse reb var spændt
ud over rummet som børnene kunne klatre i, uden at der skete
noget. Børn må ikke lege de lege, der er naturlige, fordi
det er farligt. Man må selvfølgelig ikke dø i
leg, men der en risiko og fjerner man alle risicierne, så er
der ikke nogen leg tilbage. Det er det der er problemet.
Udenfor var der en op til 2 km lang kø og der var møgkoldt.
Ventetiden var 1 1/2 – 2 timer. Så vi var tvunget til at lave
en legeplads med cementrør og træ og der kom en pølsebod
og en grill.
Psykologisk institut fra Stockholm havde tre psykologer på for
at undersøge leg…
Finn 2000: Det mislykkedes jo
Palle: Mislykkedes?
Finn 2000: Ja, for de er der jo ikke mere!
Palle: Bagefter er der blevet flere resourser til leg!
Västerås købte hele udstillingen bagefter for 4000
kr og så byggede de et miljø, der var -25 grader, i en
boblehal hvor en indendørslegeplads blev sat op af resterne.
Den var der i et halvt år. Alle de omkringlignende skoler og
institutioner brugte den dagligt. Remisen på Østerbro
er en opfyldning af ideen, men den er også styret af regler.
I Fragtmandshallernes pragtfulde rum kunne et af rummene indrettes
til legeplads. Børn elsker indendørs legepladser. Gamle
symaskiner, børn kunne selv sy deres udklædningstøj.
En rutschebane skal være bred, så sker der en hel masse.
Indendørs byggelegeplads.
En legeplads lavet på en weekend i kunstakademiets kælder.
Børnene lavede labyrinter af bølgepap.
Høje Gladsaxe. Sammen med arkitekter og psykologer og beboere
lavede vi en legeplads på en weekend. efter 3 uger blev den
revet ned.
Finn 2000: Aktivitetspark med flere generationer.
Palle: det er min efraring der også skal være pædagoger.
Finn 2000: I et cykelværksted skal der ikke være pædagoger,
men en ung cykelsmed
Palle: Det drejer sig om ejendomsforhold og penge, det er alle de
centrale dele af kommunens forvaltning der har lavet…
Finn 2000: valgkampen var mellem politikerne og embedsmændende.
Vi går direkte til politikerne, alle partier synes at det er
en kanonide. Det handler ikke om økonomi men om nærdemokrati.
politikerne skal gå til embedsmændende og sige gør
det og det.
Palle: Der skal betales via skattekronerne og sådan en park
vil være sindssyg dyr 300 – 350 millioner
Finn 2000: Og hvad så?
Palle: Hvis de bygger huse så koster det ikke en skid
Finn 2000: jeg har lagt mærke til at hvergang vi skal lave noget,
alle de obstruktioner der kan være som følge af vanetænkning
Palle: Du er naiv. Politikerne siger hver gang: hvor er pengene?
Finn 2000: Vi ved da godt hvor pengene er. Kig på EUs politik
i forhold til regionerne København og Malmö: tusindvis
af millioner. 380 millioner til kvarterløft
Palle: Det er til erhvervslivet, ikke til rekreation!
Finn 2000: Det er fordi vi har nogle skide sløve befolkninger,
så kan jeg edermaneme love dig for at pengene sprøjter,
så kommer det næste spørgsmål, for så
kommer eliten.
Hvad tror du der sker med ejendomspriserne på Mjølnerparken
med en aktivitetspark og et kulturcenter?
Palle: Man skal slås for det, for der er en masse interesser
Finn 2000: banestyrelsen er ret interesseret
Kirsten: De har svinet sådan, hvem skal betale det. De kan da
ikke forlange penge når de afleverer det.
Finn 2000: I Nanasgade ligger der en forurenet grund. På Titangade
33 vil man bygge et fireetagers hus med børneinstitutioner
Jens: Det vil naboerne ikke have!
Finn 2000: rensningen af grunden i Nannasgade koster 40 millioner
kroner!
I taler udfra de givne forudsætninger istedet for at lave forudsætningerne
selv.
Palle: Støt op om de planlæggere der ønsker en
park.
Finn 2000: Gu vil jeg ej støtte embedsmændene. Det er
politikerne vi skal støtte. Skal vi støtte embedsmændene
har vi tabt på forhånd
Gillion: Kan vi ikke påvirke embedsmændene?
Finn 2000: DE politikere, der er valgt nu, støtter parken.
Jens: Der er ingen politikere, der gør noget, uden ar kontakte
embedsmændene.
Gillion: Deres hjerte banker jo også for det, de arbejder med..