Fragtmandshallerne

»Fragtmandshallerne fortæller en vigtig historie om,
hvordan transportsystemet fungerede engang. De er en del af københavnernes
historie og derfor et kulturelt minde, der er værd at bevare,«
siger Peter Hee, formand for frednings- og bevaringsudvalget under
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Fragtmandshallerne er tegnet af den berømte arkitekt H.E.C.
Wenck, der står bag mange af DSB’s stationer og bygninger. Bl.a.
har han tegnet Københavns Hovedbanegård. Hallerne, der
ligger på Borgmestervangen, stod færdige i 1920’erne og
fungerede indtil begyndelsen af 1980’erne som DSB’s opbevaringshal
for varer, der blev fragtet til og fra byen med godstoge.

Det særlige Bygningsnævn omtaler fragtmandshallerne således
i Høring om fredning 25 november 2005:

Fragtmandshallerne har været omladestation for jernbanegods
og er som sådan en bygningstype, der har været en fast
bestanddel af ethvert stationsanlæg i Danmark, medens tilstedeværelsen
af den tilknyttede toldkammerbygning karakteriserer en anlægstype,
som alene fandtes i de større byer. Udover således at
være repræsentant for en typisk, men i dag sjældnere
og sjældnere bygningstype er fragtmandshallerne på Nørrebro
i kraft af sammenbygningen med den nyklassicistiske administrationsbygning
og den imponerende lange, håndværksmæssigt smukt
udførte lagerhal helt unik i forhold til de mere beskedne pakhuse
i provinsen.

Arkitektonisk fremtræder de to murstensbygninger – kontorhuset
og toldkammerbygningen i en fornem beskeden nyklassicisme karakteriseret
ved – for administrationsbygningens vedkommende – det
meget fine gavlparti, blankmuren, de fint afstemte vinduer og døre
samt de helvalmede tage. Hertil kommer den lange lagerhal, som er
et eksempel på periodens fornemme traditioner for tømmerbyggeri;
med de taktfast placerede porte, de understøttede udhæng
og ovenlysenes opdeling af tagfladen skabes et kraftfuldt og karakterfast
bygningsværk med en tydelig aflæselighed af det konstruktive
princip.

Hertil kommer fragtmandshallernes kulturhistoriske betydning for
opfattelsen af Ydre Nørrebros industrielt betingede udbygningshistorie.
I en tid, hvor de fleste store industrier i området er nedlagt,
fortæller fragtmandshallerne om infrastrukturens betydning for
industrilokaliseringen i datidens København. I den fuldt udbyggede
by først i århundredet måtte jernbanen lægges,
hvor der endnu var plads. Såvel udflugtsstationen, Lygten, som
hverdagens station, Nørrebro, samt fragtmandshallerne indgår
i en helhed, der fortæller om udviklingen og diversiteten inden
for jernbanestrukturen, og om hvordan placeringen af jernbanen medvirker
stærkt til at skabe et helt kvarter – Ydre Nørrebro
med sine oprindeligt mange industrier og arbejderboliger.