Borgerinddragelse

Borgerinddragelse, Fup eller fakta!

En sand historie og et lærestykke om demokrati i Danmark.

Kronik i Information 27 juli 2006

2001: Københavns Kommune udsendte i efteråret 2001 “Debatoplæg
om byudviklingsmuligheder for områder omkring Nørrebro
Station”, en flot tryksag i farver, til alle husstande i området
om udviklingen omkring Nørrebro Station og DSB-arealet. Borgerne
indkaldes til gentagne møder, der bliver styret af Kvarterløft
Nørrebro Park og Nord-Vest i et forløb der strækker
sig over flere måneder. Vi sidder i grupper og diskuterer, der
bliver lavet referater og på den baggrund formuleres der et
høringssvar til kommunen. Interessen samler sig om DSB-arealerne
og Fragtmandshallerne. I høringssvaret står der: ”De
gamle fragtmandshaller repræsenterer en væsentlig kulturhistorisk
reference til tidligere tiders baneanvendelse…. Det er Borgerforums
ønske, at hallerne bevares og konverteres til nutidens behov.”

2004-06: Nu skal der være Områdeløft i Mimersgadekvarteret.
Således benævner man det område, der afgrænses
af Nørrebrogade, Jagtvej, Tagensvej og DSB-arealet ved Nørrebro
Station. Igen en flot publikation, avisformat, udgivet af Kvarterløftsekretariatet
ved Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, sendes ud
til alle husstande. Vil du gøre en forskel i dit kvarter? Har
du gode ideer til projekter i dit kvarter? ”Vil du være
med til at lave projekter for 30 mio? Vil du deltage i projektarbejdet?
Vil du gøre en forskel i dit kvarter? Har du gode ideer til
projekter i dit kvarter? Vil du være med til at lave projekter
for 30 mio.” spørges der besnærende om i publikationen.
Der indkaldes til offentligt møde omkring borgernes ønsker
for kvarteret. Igen møder vi borgere talstærkt op. Der
uddeles postkort, hvor borgerne skal skrive deres ønsker og
ideer på og sende tilbage, hvad de gør i læssevis.
Er meget stort antal ønsker handler om DSB-arealet og Fragtmandshallerne.
Der indkaldes igen til gentagne borgermøder med gruppediskussioner.
Områdeløftet har en gavepose på 30 mio. kroner
at gøre godt med. Desuden lokkes der med yderligere 100 mio.
kroner fra noget man kalder Partnerskabet. Partnerskabet er en koalition
mellem kommune og Realdania. Som hver skæpper 50 mio. kroner
i kassen, beregnet til nogle markante projekter, der virkelig kan
udvikle området. En Aktivitetspark på DSB-arealet og ”Kunstfragt”,
et internationalt kunst- og kulturprojekt i Fragtmandshallerne, gøres
af Områdeløftets Styregruppe til hovedprojekterne.

Det er jo såre godt!
Men hvad sker der?

Kommunen starter forhandlinger med DSB om at købe godsbanearealet.
Første chok er at DSB kun vil forhandle om 2/3 af arealet.
Den sidste tredjedel, hvor Fragtmandshallerne ligger, vil DSB ikke
sælge, ikke til kommunen i hvert fald, idet DSB sætter
en tårnhøj pris på området (33 mill. siges
der). Sagen er den, viser det sig, at i følge kommuneplanen
er de 2/3 af arealet, som DSB altså godt vil forhandle om udlagt
som ”o”, altså offentligt område, medens den
1/3 hvor Fragtmandshallerne ligger er udlagt som ”c”,
som tillader 110% bebyggelse (5-etages byggeri). Det forlød
der ikke noget som helst om, da vi i 2001 brugte adskillige aftener,
indkaldt af Københavns Kommune, med at diskutere fremtiden
for DSB-arealet. Det var jo det, vi via tryksagen var indkaldt til
at diskutere! Desuden var der dengang almindelig konsensus om at der
ikke skulle være mere boligbyggeri på Ydre Nørrebro,
Danmarks tættest befolkede område, med 3 m2 friareal pr
indbygger, mod et gennemsnit for hele København på 25
m2.

DSB søger kommunen om tilladelse til at nedrive Fragtmandshallerne.
Det kan de imidlertid ikke få, fordi projektet Kunstfragt er
et hovedprojekt i områdefornyelsen. Så bestemmer kommunen
at Kunstfragt ikke kan realiseres, styregruppen for områdeløftet
trækker Kunstfragt ud som hovedprojekt og så kan DSB få
sin nedrivningstilladelse. Men så rejses der en fredningssag,
der omfatter de bevaringsværdige Fragtmandshaller, et jernbanespor
og Toldbygningen, der ligger længere nede på arealet.
Hallerne og godsbaneanlægget er en af de sidste rester af den
industrikultur, der er en vigtig del af Ydre Nørrebros historie
og identitet. Det Særlige Bygningssyn udtalte: den imponerende
lange, håndværksmæssigt smukt udførte lagerhal
helt unik i forhold til de mere beskedne pakhuse i provinsen. Hertil
kommer fragtmandshallernes kulturhistoriske betydning for opfattelsen
af Ydre Nørrebros industrielt betingede udbygningshistorie.
I en tid hvor de fleste store industrier i området er nedlagt,
fortæller fragtmandshallerne om infrastrukturens betydning for
industrilokaliseringen i datidens København. DSB bliver rasende
og blokerer totalt forhandlingerne med Københavns Kommune om
de 2/3 af arealet, så hele områdeløftet er truet
med at gå mere eller mindre i stå, da Aktivitetsparken
er et andet hovedprojekt, udpeget af områdeløftets styregruppe.

Men hvad finder Partnerskabet så på?

Under overskriften: ”Fantasifuld byudvikling til Ydre Nørrebro”
præsenteres et nyt projekt, som ”nyskabende byrum”
kaldet Superkilen: en smal kile der går fra Nørrebrohallen
til Tagensvej langs en cykelsti og opfinder Mimersplads, som skal
være kvarterets fyrtårn med et internationalt multikulturelt
center.

Ikke et ord om DSB-arealet og Fragtmandshallerne. Hvad skal så
være der? Professionelle fodboldbaner og et klubhus til Skjold.
Som venligst udenfor træningstid må anvendes af kvarterets
unge. Og et Boasebyggeri af arkitektgruppen Force4. (BOASE er et alternativt
boligprojekt lavet af Force4 i et tværfagligt samarbejde mellem
Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole).

Her skal mindes om at Ydre Nørrebro er Københavns og
dermed Danmarks tættest befolkede område og det område
der har den højeste procent af indvandrere. Og at friarealet
per indbygger er 3 m2 mod et gennemsnit i København på
25 m2..

Det, der er brug for på Ydre Nørrebro, er et åbent
område hvor hele kvarterets beboere kan færdes og mødes
og udøve fælles aktiviteter. Et åbent rum for alle
generationer med muligheder for udfoldelse både for børn,
unge, voksne og ældre. Interkulturelle haver og drivhuse, hvor
man dyrker grønsager, sportsfaciliteter med f. eks en indendørs
skateboardbane, grillpladser, vand, legepladser som bygge- dyre –
og vildlegepladser hvor børn kan udforske naturen og meget
mere som beboerne ellers kan finde på, også for de mange
institutioner på 1 sal med taget af en garage som eneste udendørs
facilitet.

Alt det omkring Københavns nye Internationale Kunst- og Kulturcenter,
”Kunstfragt” i de bevaringsværdige Fragtmandshaller,
der nemt kan rumme fleksibel koncertsal, udstillingshal og teatersal
og værksteder, ungdomslokal-tv, Lokalmuseum og en cafe og spisested
der åbner op ud til Aktivitetsparken. Et samlingssted, der for
alvor sætter Ydre Nørrebro på Danmarkskortet og
forbinder det lokale med det globale, og skaber en åbning ind
mod Mjølnerparken og forbinder den og dens beboere med omverdenen.
Skaber luft, liv og gennemstrømning.

Se på kortet, som Realdania venligst sender ud! Se ”Superkilen”
og sammenlign den med DSB-arealet og Fragtmandshallerne. Og se Realdanias
pædagogiske version af hvad Superkilen er! Hvor det gule område,
der angiver superkilen, er tegnet helt indtil huskanterne. Hvor Nørrebrohallen
og en grøn cykelsti (hurra og tak for den!) i forvejen lægger
beslag på det meste af arealet. Og med et internationalt kulturhuscenter
på superkilen på 3000 m2, som der tales om, er det så
som så med det åbne friareal til Ydre Nørrebro.


Borgerne har talt! Gang på gang ved de kommunalt indkaldte borgerhøringer.
Men det virker som om beslutningerne allerede er truffet helt andre
steder, udenfor demokratisk synsvidde, i magtens skumle labyrinter.
Og bortset fra en bænk her og der, eller en potteplante eller
et træ (hvilket jo selvfølgeligt er udmærket og
opløftende for kvarteret) lades borgernes synspunkter ude af
betragtning. Dette er ikke skrevet for at pege fingre af de mange
mennesker, der af idealistiske grunde bruger deres tid i områdeløftet
og dets styregruppe, men nærmere for at udstille de vanskelige,
for ikke at sige umulige arbejdsvilkår, de har.

Et lyspunkt og håb kan endnu være at det ikke lykkes spekulationslystne
mørkemænd at forpurre fredningsplanerne og nedrive Fragtmandshallerne,
så borgernes ønsker endnu engang kan sættes på
dagsordenen.

Det 40.000 m2 store gamle godsbaneareal ved Nørrebro Station
giver en enestående mulighed for at skabe noget nyt og anderledes
for Ydre Nørrebro og hele København og dermed radikalt
ændre det image Ydre Nørrebro har, og de muligheder borgerne
der har for adgang til friareal og kulturelle tilbud. Hvorfor skal
alle kulturinstitutioner ligge i centrum og være forbeholdt
kultureliten? Nej, de skal ud at ligge der, hvor befolkningen bor.
Og de skal skabes på deres præmisser, så at ”kultur”
og ”folk” ikke er to adskilte begreber, men samles til
et hele.

Forspild ikke denne enestående chance!

Finn Thybo Andersen Billedkunstner,
med i kunstnergruppen ”YNKB”
Lektor ved Kunstakademiet i København