l

Forord til "En hel by kunne blive kriminel"

Idé, tanker og handling

 

Fra december 1998 til juli 2002 levede en serbisk familie på 7 medlemmer under jorden i Lemvig.
Familien var en del af en større gruppe serbiske flygtninge, der ikke kunne få asyl i Danmark, og som heller ikke kunne vende tilbage til Østslavonien. Derfor måtte de leve under jorden forskellige steder i Danmark.
Mange mennesker i Lemvig og omegn deltog aktivt i at skjule familien, hjælpe dem i deres dagligdag, indsamle midler, undersøge og dokumentere forholdene i hjemlandet, påvirke politikerne til at tage sagen op igen, gå til pressen mm. Det endelig initiativ til at få arbejds- og opholdtilladelse på Færøerne til alle de serbiske familier i Danmark udgik også fra Lemvig.
Som ringe i vandet spredte diskussionen sig ud i det danske samfund. En voldsom kritik af Flygtningenævnets og domstolenes overfladiske behandling af asylsager medførte en debat i medierne om lovgivningen og politikernes ansvar. Ved at tage ansvaret på sig og ved at udøve civil ulydighed, med retssager, bøder og risiko for at miste deres stilling, lykkedes det til sidst de involverede danskere, takket være sej udholdenhed og vilje til at løse problemerne og finde frem til et kompromis med alle de implicerede instanser fra Statsministeren og nedefter.
Denne hændelse danner baggrunden for vores skulpturinstallation på Hygum Kunstmuseum: ”Ved tro vil vi sejre”. Vi har opsøgt mange af de involverede personer, og vort koncept var at bede hver enkelt skænke os en genstand, et dokument, el. lign., der havde haft en særlig betydning for dem i forhold til denne oplevelse.
Det er disse ting, der nu er installeret i glasmontren på Hygum Kunstmuseum, som et arkiv eller monument over en periode i Lemvigs historie. Ved hvert objekt er der vedhæftet en seddel med giverens navn og en kort kommentar.
Under vore besøg hos de involverede optog vi deres beretninger på video. Disse er nedskrevet direkte fra båndet og står i det talte sprog med et minimum af redigering og i den rækkefølge, vi optog dem. Det er samtidshistorie i fodhøjde, fortalt af dem der skabte den. Deres tanker, overvejelser, angst og glæde. Der er gentagelser og modsigelser. Men sådan oplevede den enkelte det og handlede efter det. Vi kunne have fortsat, men hvor skulle vi sætte grænsen? Mange i Lemvig området var involveret - fra grønthandleren til borgmesteren, fra skolen til menigheden ved den Apostolske Kirke.Vi er stadig åbne for nye bidrag, både til glasmontren på Hygum Kunstmuseum og nye samtaler!
Den italienske filosof Giorgio Agamben har sagt, at kapitalismen udrydder mening, mens kunst skaber mening1. På hver deres måde skaber samtalerne i denne bog mening i tanke og handling. Tilsammen orkestrerer de et nyt værk udtrykt gennem den menneskelige stemme. Med skulpturinstallationen på H.K. og denne bog har vi ønsket at sætte et monument over et spontant lokalt initiativ. Et eksempel på civil courage, der er et nødvendigt modspil til de globale kræfter, der er med til at gøre store befolknings grupper fredløse og skaber de flygtningeproblemer, vi ser i verden i dag2.

En stor tak til alle for opbakning og samarbejde, både mht. skulpturen på Hygum Kunstmuseum og tilblivelsen af denne bog. Det har været til stor berigelse og inspiration for os.
Også tak til Katja Løgstrup-Hansen, Marianne Søgaard Sørensen og Nanna Dissing for hjælp med korrekturlæsning, kritik og gode råd, og til Lisbeth Hermansen for hjælp til realiseringen af bog og skulptur.
juli 2005
Finn Thybo Andersen og Kirsten Dufour


1Giorgio Agamben: Homo Sacer: Sovereign Power and bare life, State of exception
2Zygmunt Bauman: Globaliseringen og dens menneskelige følger.

 

Anmeldelse i DR program 1

En ejendommelig skulpturinstallation

Den 12. november 1998 får nogle serbiske flygtninge afslag på opholdstilladelse i Danmark. De skal være ude af landet inden 26. november.Der er på Hygum kunstmuseum en ejendommelig skulpturinstallation, der hedder Ved tro vil vi sejre.
Det er en høj glasmontre med en bund og tre hylder. På bunden og de tre hylder er anbragt genstande som minder om folks kamp for at redde nogle mennesker til at blive danske statsborgere, og, da dette ikke lykkedes i første omgang, så at redde dem op i det færøske samfund hvorfra vi kan håbe at få dem tilbage til Danmark en dag.
En af de udstillede genstande er et par snoede vædderhorn, som man kan se dem på de prægtige dyr i den færøske natur. De er skænket af Jens Pauli Olsen, der skriver om dem: disse spiralformede horn kommer fra dyr, der lever på stejle klipper i den færøske natur, hvor klimaet er barskt, koldt og floraen er sparsom.
Det er historien om 21 serbere der ud af 300, der kom til Danmark, nu har fundet en tilværelse på Færøerne hvor de med deres dygtighed og flid er med til at berige samfundet der.
Og det er historien om Lemvig hvor 2/3 af byen gjorde sig kriminel for at der ikke skulle ske serberne noget ondt.
Det var vel at mærke byens ansvarshavende, skoleinspektøren, som sørgede for at børnene kunne gå i skole, sygehuset, der modtog dem som patienter inden arbejdstids begyndelse, tandlægen og ørelægen, ja, det var endda politiet:
I montren ses et takkebrev fra Anna Laigaard til ’en ukendt betjent’. Hun skriver: Beretningen omfatter en køretur som undertegnede, havde sammen med Tanja (Tanja var moderen i den serbiske flygtningefamilie). Nu beretter Anna Laigaard hvordan de blev standset af en betjent, der bad om at se Tanjas kørekort. Da hun ikke havde noget, blev hun stresset og opgav falsk navn. Betjenten ville på sin mobil prøve at verificere identiteten, og Tanja begyndte at græde. Anna Laigaard fortæller videre at hun derfor sagde sandheden til betjenten, der svarede: ”Hvem er du, lyver du for øvrigheden?” hvorefter han sagde ”Kør, og husk sikkerhedsselen”!
Der er i montren også et udklip fra Lemvig Folkeblad, der meddeler at politiet henlægger anonym anmeldelse i flygtningesag. Lederen af Holstebro kriminalpoliti siger at det jo kan være chikane.
De kendteste enkeltpersoner i flygtningesagen er ’tumben og teologen’. Kim Andersen der var langturschauffør havde været opstillet for fremskridtspartiet, men så ude i verden havde lært virkeligheden at kende. Han blev en af de dygtigste og skrappeste modstandere af systemet, der dengang var repræsenteret af Thorkild Simonsen, som åbenbart ikke vidste noget om forholdene i
Deområder hvor det brændte på.
Teologen var Leif Bork Hansen, der flere gange har vist civilcourage ved at drage den omsorg for sine medmennesker som han tror på at han er forpligtet til at tage sig af.
Kim Andersen fortæller leende, at da han jo ikke var teolog, måtte det være ham der var tumben.
Det er også historien omen familie der sad gemt på loftet i præstegården i Ribe lige over for Tårnborg hos Jørgen Bork Hansen. Der sad de tretten måneder gemt. Og det i fredstid!!
Alt dette og meget mere fortælles i en forunderlig bog, som Hygum Kunstmuseum har udgivet under titlen At en hel by kunne blive kriminel. Den er tilegnet ”in memoriam (..) Villy Pedersen, som i sin ungdom deltog i modstandsbevægelsen på egnen og som var den der tog initiativet til at flygtningene blev skjult i Lemvig.”

Teksterne er udskrevne båndoptagelser. Det er samtaler med de folk der var ansvarlige for flygtningene. De er kun meget lempeligt redigeret af Kirsten Dufour og FinnThybo Andersen.
Der er tale om et vidnesbyrd om et andet Danmark end magthavernes, et Danmark med modige mennesker der holder de sande værdier i hævd.

S