l

  Hvem er vi
  Aktiviteter*
  Publikationer
  Tekster
  tv-tv
  SAAS
  Links
  Kontakt


  YNKB Projekter
   Faelleshaven
Peoples Museum

  Astrid Noacks Atelier
  YNKB Ukrudt
  YNKB Reparation
  YNKB på Kronborg
  Soup
  Lets remake the World
  Cinema (Bethlehem)
  Who says we went.away.
  YNKB i Hygum
  YNKB på Minority Report.
  Jordforbindelse
  Kunstfragt
  YNKB i Costa Rica
Norrekaerbiennalen


 

13 september - 15 oktober2007

unge arkitekter udstiller deres

afgangsprojekt

Begge projekter tager deres udgangspunkt i Ydre Nørrebro og i debatten om kulturhus og Moske på Ydre Nørrebro
YNKB inviterer derfor til debat kl. 17-19
Hvorfor skal vi have Kunst og kulturhus og Moské på Ydre Nørrebro?
Deltagerne vil være: Arkitekterne Johanne Louise Dufour Andersen og Jakon Fineisen, Peter Christensen fra Mimersgade Områdeløft, Imam Abdul Wahid Pedersen og Billedkunstneren Nis Rømer

Johanne Louise Dufour Andersen fremlægger sit projekt: En Moské – et kulturhus på Ydre Nørrebro



Jakon Fineisen: Et alternativt kulturhus i Nørrebros Fragtmandshaller


Johanne Louise Dufour Andersen:
Moské – et kulturrum på Ydre Nørrebro:

Fascinationen ved moskeen ligger for mig i det frie arkitektoniske udtryk, i og med at en moské ikke som mange andre religiøse bygninger har en strengt dikteret udformning. Moskéer rundt om i verden afspejler oftest den historiske tid og den lokale byggetradition og kultur. Jeg er nysgerrig efter at se hvad der kan opstå i mødet mellem en fremmedartet, ’eksotisk’ tradition og den moderne danske, nordiske tradition – en slags arkitektonisk integration.
Integration er netop et andet udgangspunkt for valget af at tegne en moské. Jeg tror og mener det er nødvendigt at lukke op, acceptere, tolerere og så vidt muligt forstå de religioner og trosretninger der er og kommer til ens land for at forhindre så brutale og skræmmende sammenstød mellem kulturer som vi oplevede fx med Muhammed-tegningerne. Danmark plejer at udstille sig som et åbent og tolerant land, men i dag er her tæt på 200.000 muslimer og kun to meget små moskéer, bortset fra dem der er placeret i diverse baglokaler og forladte industribygninger. En moské kan som nævnt se ud på en hvilken som helst måde, men ved at gemme sig i fabrikshaller bliver religionen usynlig i bybilledet. Den viser sig kun i form af mere eller mindre tildækkede kvinder og naturligvis i medierne. Dette bidrager til følelsen af at den islamiske religion er noget hemmeligt, fordækt og underjordisk, som ikke hører hjemme i vores samfund eller er en integreret del af det.
Men faktisk er moskeen – igen i modsætning til mange andre ’hellige’ steder – et meget åbent sted der altid har indbudt til udnyttelse og aktivitet ud over de fem daglige bønner. Fx kan man slå en sludder af med vennerne eller tage en middagslur efter bønnen. Det fascinerer mig at et ’helligt’ sted kan have en så mangfoldig funktionalitet og en så selvfølgelig del i dagliglivet.


Jakob Findeisen:
Et alternativt kulturhus i Nørrebros Fragtmandshaller

Da jeg i starten af januar konkretiserede programmet til min kommende afgangsopgave rykkedes problematikken omkring Ungdomshuset på Nørrebros Jagtvej 69 pludselig i manges bevidsthed. Den efterfølgende rydning af huset skabte en offentlig debat, der udover kritikken overfor den mislykkede proces for bevaringen af stedet også tydeliggjorde fraværet af et alternativ til dette i området. På samme tid blev jeg opmærksom på Fragtmandshallerne. Diskussionen om en bevaring var også her allerede i gang, og en relevans for en mulig opgave derfor givet. Mit interesse i at lade ungeren finde et nyt hjem i hallerne begrundedes således ikke kun i aktualiteten af den daværende debat, men også i det studiemæssige udbytte, som opgaven bød på.
De ofte politisk motiverede aktiviteter i huset kunne ikke blot betragtes som ren modstand mod etablerede samfundsnormer, men også læses som en vilje for at se og bruge tingene på en anden måde. Resultatet var et besat hus med graffiti på alle vægge, fuldt omfavnet af dets brugere. Ligesom i Jamie Reids billede af den britiske dronning med en sikkerhedsnål gennem læberne, har collagen som kunstnerisk metode samme formål: at rekontekstualisere. Billederne taler for sig, og collagen er både en mulighed for at fremprovokere reaktioner og et forsøg på at se sig selv og sine muligheder i en eksisterende men nytænkt sammenhæng. Tværfagligheden i mødet af elementerne i collagen ”Fragtmandshallerne” egnede sig som abstrakt værktøj, mens de samfundsrelevante emner gav projektet dets drivkraft.

Arkitekt Johanne Louise Dufour Andersen diskuterer sit projekt med imam Abdul Wahid Pedersen

Abdul Wahid Pedersen orienterede om de forskellige retninger indenfor Islam der er repræsenteret i Danmark,da muslimer i Danmark kommer fra mange forskellige områder i verden og om Moskéforeningens bestræbelser på at indføre dansk som sprog i deres gudstjenester

Billdekunstner Nis Rømer viser eksempler på Kunst i lokalområdet

Peter Christensen fra Mimersgade Områdeløft orienterer om planerne for et kulturhus på Ydre Nørrebro ved Nørrebrohallen