|
Kunstfragt
Et lokalt/globalt Kunst og Kulturcenter af en helt ny type

YNKB har i sit projekt Kunstfragt udarbejdet et forslag til en lokal-
global kunst- og kulturinstitution af en ny type til Fragtmandshallerne
ved Nørrebro Station i København.
Nogle af principperne kunne være:
1. Placer kunstinstitutionerne der hvor folk bor. Fragtmandshallerne
ligger midt i Københavns tætteste bebyggede område.
Så kunstinstitutionen ikke kun er et sted man tager hen og besøger,
men et sted man opholder sig. Kunstinstitutionen bliver et mødested
hvor der udvikles ny kulturel identitet.
2. Inddrag lokalbefolkningen i institutionen, i styrelse, ledelse
og ansættelser. Etabler faciliteter som lokalbefolkningen kan
bruge, f. eks. værksteder og kunstrelateret undervisning for
børn og unge.
3. Residenser, hvor udenlandske kunstnere eller kunstgrupper kan have
længereva-rende ophold, evt. tilbagevendende, så der knyttes
længerevarende relationer og ansvarlighed mellem kunstnere og
området gennem udvikling af kunstprojekter og workshops/undervisning.
4. At selve opbygningen af institutionen er en del af en kunstnerisk
praksis, der er åben for eksperimentelle ændringer også
efter etableringen, så den i alle faser (renovering, etablering,
produktioner og præsentationer) er i udvikling og tilpasser
sig de aktuelle ønsker og behov..
At der er tilknyttet et udendørsarealer, der er åbent
for afprøvninger, modeller og ekspe-rimenter for beboere, børn
og kunstnere. Et eksperimentalt Park Fiction i vedvarende forandring.
Downloade Kunstfragtbrochure
Downloade Kunstfragt projektansøgningen
til mimersgadeområdeløft
Downloade bilag til projektansøgningen
Downloade bilag til projektansøgningen:
Social Kunst
Downloade Tema 11.
brug og bevar Fragtmandshallerne
Fragtmandshallerne

Se mere
Aktivitetsparken

Kunstfragt er udviklet sammen med YNitivgruppens
forslag om at anvende DSB-arealerne ved Nørrebrostation til
en aktivititspark
Se mere
Fredningssagen
Se mere
Borgerinddragelse, Fup eller fakta!
Kronik i Information 27 juli 2006

Borgerne har talt gang på gang ved de kommunaltindkaldte borgerhøringer.
men det virker som beslutningerne allerede er truffet helt andre steder,
uden for demokratisk synsvidde, i magtens skumle labyrinter. et læretsykke
om demokrati i Danmark.
Læs mere
13 juni 2005
Strid om fragtmandshallerne
på Nørrebro
Københavns Kommune er indblandet i en strid om de gamle fragtmandshaller
på Nørrebro.
DSB vil rive hallerne ned og sælge grunden videre til et entreprenørfirma,
hvorimod borgerne i området vil beholde hallerne og omdanne
dem til kunstcenter.
I forlængelse af grunden har DSB et stort forladt område,
som Københavns Kommune ønsker at købe og omdanne
til rekreativt område, og dermed har DSB en klemme på
kommunen.
Mikkel Warming, medlem af Københavns Borgerrepræsentation
for Enhedslisten, mener, at DSB opfører sig som 'griske spekulanter'
i sagen og opfordrer til, at politikerne udnytter, at det i sidste
ende er kommunen, der afgør, hvorvidt der må bygges på
grunden.
DSB afviser kritikken og mener, at man både tilgodeser kommunens
ønske om et rekreativt område og eget ønske om
at sælge grunden ved fragtmandshallerne.
Sekretariatschef i kommunens kvarterløftssekretariat Dan
Mogensen forklarer, at det bliver vanskeligt at finde pengene til
kunstprojektet, og at en lokalplan kan resultere i, at DSB kan afkræve
kommunen en tocifret millionerstatning.
(Original overskrift: Da kunsten løb af sporet)
Kilde: København_Udgivelsesdato: 13-06-2005_ID-nummer: 15086764
Nyheder fra Observer Danmark A/S
2. juni 2005
Områdefornyelsens program på
Borgerrepræsentationens dagorden
Borgerrepræsentationen (BR) havde den 2. juni Områdefornyelsens
program for aktiviteterne de næste 5 år på dagsordenen.
Byfornyelsesprogrammet har været til høring i de 7 politiske
udvalg i kommunen. Der har været kommentarer til nogle af de
enkelte projektforslag og der har været visse forbehold over
for økonomien som forvaltningerne skal bidrage med.
Kultur- og Fritidsudvalget har således rost Kunstfragtprojektet,
men samtidig afvist det som et projekt der er for dyrt og dermed urealistisk
og denne vurdering er gentaget af Økonomiforvaltningen.
Se mere
DEBAT
YNKB's Indsigelse mod Lokalplanen
19 september 2005
3 maj og 19 maj 2005
Styregruppens svære valg og YNitivgruppens
brev til Styregruppen for Mimersgadeområdeløft.
Bevar Fragtmandshallerne
Bekæmp en nedrivning af de historiske haller og støt
et kunst- og kulturcenter
i Fragtmandshallerne
I april måned i år nægtede kommunen at give DSB
tilladelse til at nedrive de gamle fragtmandshaller ved Nørrebro
station. Tidligere har styregruppen i Mimersgadekvarterets områdefornyelse
besluttet og indskrevet i byfornyel-sesprogrammet, at tildele 200.000
kr. til en objektiv undersøgelse af hallernes tilstand og en
videreudvikling af Projekt Kunstfragt – et kunst- og kulturcenter
i de gamle haller. Ca. en måned senere, d. 3 maj, stemmer samme
styregruppe for at give DSB tilladelse til nedrivning af hallerne.
Grunden hertil er, at DSB har stoppet de igangværende forhandlinger
med kommunen om at købe en del af baneområdet til en
aktivitetspark til glæde for beboerne i området, for på
den måde at presse en tilladelse til nedrivning af hallerne
igennem. Det vil sige, at afgørelsen om nedrivning (og dermed
mulighed for endnu et indkøbscenter på grunden) eller
bevaring og udvikling af et projekt til glæde for beboerne i
området udelukkende er et spørgsmål om at tjene
så mange penge som muligt!
Vi er dybt chokerede over, at en beboerstyret gruppe, der støtter
beboer-
interesser, og som hidtil har bakket Projekt Kunstfragt op ved en
så forholds-vis stor bevilling til udredning hermed går
imod dens egen beslutning.
Vi spørger: Hvordan kan man først støtte udredning
af et Kunst og Kultur-center i Fragtmandhallerne som det største
og mest visionære projekt, der er udtænkt på Ydre
Nørrebro og så straks derefter stemme for at hallerne
nedrives? Kan Mimersgadekvarterets Områdefornyelse bevare sin
troværdighed når den lader et af sin egne vigtige støtteprojekter
i stikken for at følge kommunale og andre økonomiske
interesser – i dette tilfælde DSB’s, som selv giver
udtryk for, at det for dem handler om at tjene penge.
Vi spørger: Hvad handler Mimersgadekvarterets Områdefornyelse
egentlig om? At kaste nogle penge i grams, så borgerne kan sidde
og bekæmper hin-anden i stedet for at støtte hinandens
forslag?
Vi spørger: Er det en Demokratisk proces?
Det er en skandale, at man på et så tidligt tidspunkt
i processen opgiver kam-pen og støtter en nedrivning af fragtmandshallerne
uden overhovedet at få hallernes tilstand undersøgt og
finde ud af, hvad det ville koste at renovere dem. Dette bør
absolut gøres, før man tager stilling til en nedrivning.
Vi føler som borgergruppe, at vi er blevet gjort til grin og
trukket rundt i manegen uden at få en ærlig chance for
at udvikle et projekt, der ville være til glæde for hele
området.
Marianne S. Sørensen og Kirsten D Andersen
(Læserbrev i Nørrebro Lokalavis)
|