l

.26 april - 24 august 2008

YNKB på Kronborg

YNKB deltager i samarbejde med Musikhuset Elværket, Helsingør og videokunstner Elisabetta Saiu på udstillingen "Arvestykker" på Kronborg med videoinstallationen: Hvordan vækker vi Holger Danske på ny?" og en foto- og lydinstallation, som dokumenterer "Brokke Grand Prix, afholdt på Musikhuset Elværket 28 marts.
Med videoinstallationen gives nydanskere og indvandrere fra Helsingør mulighed for at konfrontere Holger Danske med deres håb og drømme, skuffelser og problemer, så han kan komme dem til hjælp.
Med sin hundredårige historie fremstår symbolet Holger Danske som en international figur, som findes i utallige kulturer med forskellige sprog, traditioner og religion. Overalt med den samme mission som folkets indslumrede helt.
Når problemerne er store nok, kan man forsøge at vække Holger Danske op til dåd på ny, denne gang som de nye danskeres forkæmper.