25 november 2005
Fragtmandshallerne indstilles til fredning
Borgmestervangen, Københavns Kommune
Høring om fredning
Det Særlige Bygningssyn har på sit møde den 17. november 2005 indstillet, at godsfragtstationen sammenbygget med fragtmandshallerne samt toldmagasinbygningen på Borgmestervangen 5, 7 og 17, umatrikuleret statsbaneareal, Udenbys Klædebo Kvarter, Københavns Kommune, bliver fredet.
Bygningssynets indstilling
Det Særlige Bygningssyn udtaler, at “Bygningssynet finder, at fragtmandshallerne bestående af kontorhus og den med dette sammenbyggede hal med perroner samt den bagvedliggende toldmagasinbygning, Borgmestervangen 5, 7 og 17, Københavns Kommune, har de kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, der kan begrunde en fredning.
Fragtmandshallerne har været omladestation for jernbanegods og er som sådan en bygningstype, der har været en fast bestanddel af ethvert stationsanlæg i Danmark, medens tilstedeværelsen af den tilknyttede toldkammerbygning karakteriserer en anlægstype, som alene fandtes i de større byer. Udover således at være repræsentant for en typisk, men i dag sjældnere og sjældnere bygningstype er fragtmandshallerne på Nørrebro i kraft af sammenbygningen med den nyklassicistiske administrationsbygning og den imponerende lange, håndværksmæssigt smukt udførte lagerhal helt unik i forhold til de mere beskedne pakhuse i provinsen.
Arkitektonisk fremtræder de to murstensbygninger – kontorhuset og toldkammerbygningen i en fornem beskeden nyklassicisme karakteriseret ved – for administrationsbygningens vedkommende – det meget fine gavlparti, blankmuren, de fnt afstemte vinduer og døre samt de helvalmede tage. Hertil kommer den lange lagerhal, som er et eksempel på periodens fornemme traditioner for tømmerbyggeri; med de taktfast placerede porte, de understøttede udhæng og ovenlysenes opdeling af tagfladen skabes et kraftfuldt og karakterfast bygningsværk med en tydelig aflæselighed af det konstruktive princip.
Hertil kommer fragtmandshallernes kulturhistoriske betydning for opfattelsen af Ydre Nørrebros industrielt betingede udbygningshistorie. I en tid, hvor de fleste store industrier i området er nedlagt, fortæller fragtmandshallerne om infrastrukturens betydning for industrilokaliseringen i datidens København. I den fuldt udbyggede by først i århundredet måtte jernbanen lægges, hvor der endnu var plads. Såvel udflugtsstationen, Lygten, som hverdagens station, Nørrebro, samt fragtmandshallerne indgår i en helhed, der fortæller om udviklingen og diversiteten inden for jernbanestrukturen, og om hvordan placeringen af jernbanen medvirker stærkt til at skabe et helt kvarter – Ydre Nørrebro med sine oprindeligt mange industrier og arbejderboliger.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier i bygningskomplekset på Borgmestervangen for administrationsbygningens vedkommende knytter sig til bygningens arkitektoniske fremtræden med det fine murværk, vinduesforløbet og tagene og i det indre til trappeopgangens robuste, men elegante udformning med trappetrinenes indstøbte balustre.
De bærende fredningsværdier i lagerhallen knytter sig til tagets udkragning over bane- og vejperron, den lukkede karakter og de mange porte og indvendigt til det – synlige – rige tømmerværk i såvel loft som vægge samt ovenlysene. Bygningssynet finder det således ikke umiddelbart foreneligt med sikringen af fredningsværdierne at isolere bygningen.
I en fremtidig istandsættelse kan Bygningssynet endelig anbefale, at de nyere skillevægge i administrationsbygningen fjernes og den oprindelige rumopdeling genetableres.”
Høring
Bemærkninger herom kan sendes til Kulturarvsstyrelsen. Bemærkningerne skal være modtaget senest den 1. april 2006.
Herefter vil Kulturarvsstyrelsen senest 3 måneder efter denne dato beslutte, om bygningen skal fredes.
Konsekvenser
Indtil fredningssagen er afgjort, må De ikke foretage bygningsarbejder og lignende, som rækker ud over almindelig vedligeholdelse, medmindre De har fået tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.
Dette følger af § 6, stk. 3 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Annoncering
Kulturarvsstyrelsen vil annoncere forslaget i det lokale distrikts- og/eller dagblad. Af annoncen vil det også fremgå, at bemærkninger skal sendes til styrelsen inden fristens udløb.
juni 2006
Beslutning om ikke af frede Borgmestervangen 5, 7 og 17, Fragtmandshallerne
ANBEFALET
DSB
Sølvgade 40
1349 København K.
Att.: Steen Schmidt
Kulturarvsstyrelsen har besluttet ikke at frede Borgmestervangen 5, 7 og 17, Fragtmandshallerne, umatrikuleret statsbaneareal, Københavns Kommune.
Beslutningen er truffet efter § 3 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer
.
Høring
Kulturarvsstyrelsen underrettede Dem i brev af 23 november 2005 om, at Det Særlige Bygningssyn har indstillet Fragtmandshallerne til fredning. Samtidig igangsatte styrelsen en høring herom.
Kulturarvsstyrelsen har modtaget følgende bemærkninger hertil:
Brev af 10. februar 2006 samt en brochure om bevarelse og den fremtidige brug af Fragtmandshallerne og jernbanearealet ved Nørrebro Station fra Kunstnergruppen YNKB (Ydre Nørrebro Kultur Bureau). Kunstnergruppen ”udtrykker håbet om, at borgerne bliver hørt og ikke mindst inddraget i udviklingen af disse områder” YNKB og den lokale græsrodsgruppe Ynitivgruppen har foreslået, at fragtmandshallerne anvendes til KUNSTFRAGT, et internationalt kunst og kulturcenter, og at jernbanearealet anvendes til en aktivitetspark for alle, udformet efter beboernes egne ønsker”.
Mail af 1. marts 2006 fra Jeppe Jensen, der giver udtryk for, at ”disse gamle bygninger har så meget sjæl og er så velegnede til kulturelle formål… at Fragtmandshallerne skal fredes og omdannes til kulturelle formål til gavn for hele ydre Nørrebro og Nordvest”..
Brev af 22. marts 2006 fra Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner, hvori Kulturmiljørådet tilslutter sig Det Særlige Bygningssyns indstilling til fredning. ”Rådet finder, ligesom Det Særlige Bygningssyn også har udtrykt det, at området og dets bebyggelse har de kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, der kan begrunde en fredning…..Området kan med dets tydelige historiske præg og karakteristiske udseende gennem en fredning og efterfølgende aktiv brug, blive en identitetsbærende enhed i et område, som tidligere synes at have været præget af rodløshed og et ensformigt udtryk”
Brev af 27. marts 2006 fra DSB Salg hvori DSB henviser til aftale med Københavns Kommune. ”Aftalen indebærer, at DSB sælger et areal på ca. 38.000 m2 til kommunen, som kan udnytte arealet til parkformål, sport og andre fritidsaktiviteter og til et meget begrænset byggeri. … Aftalen forudsætter, at Borgmestervangen 5 og 7 nedrives, og
kommunen tillader bebyggelse i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser”.
DSB læger yderligere vægt på, at bygningerne ikke er vurderet som havende bevaringsinteresse i Bydelsatlas for Nørrebro, samt at udgifterne til istandsættelse ikke står mål med den efterfølgende mulige anvendelse, da godspakhuset ikke anbefales isoleret, hvilket vil begrænse anvendelsesmulighederne. Yderligere anføres det, at ”På baggrund af ovenstående mener DSB ikke, at bygnignerne ved Nørrebro Gods skal fredes med ( bl..a.) følgende begrundelse., at Borgmestervangen 5, 7 og 17 tidligere har været vurderet af fredningsmyndighederne og Københavns Kommune, som ikke har tillagt bygnignerne nogen særlig bevaringsinteresse, at en fredning vil vælte den aftaleskitse, som DSB i samarbejde med Københavns Kommune på administrativt plan er nået til enighed om, og fredningen vil derfor blokere for en samlet kvarteromdannelse”.
Brev fra Københavns Kommune af 24 marts 2006. Københavns Kommune udtaler, ”det er kommunens ønske, at de to bevaringsværdige bygninger (Borgmestervangen 5 og 17) integreres i en fremtidig anvendelse af grunden til gavn for lokalområdet. ….For selve
fragtmandshallens vedkommende gælder, at dens bygningstekniske tilstand ikke taler for en bevarelse. Bygningen er ikke registreret som bevaringsværdig. …. Hallen er i meget dårlig stand… det er tydeligt, at såvel mur- som træværk er nedbrudt, og at taget ligeledes har skader….Det forekommer sandsynligt, at en bevarelse af bygningen reelt kan ende som en nedrivning og efterfølgende opførelse af en kopi…. I kommunens registrering af bevaringsværdig bebyggelse (SAVE) er administrationsbygningen og toldbygningen vurderet til henholdsvis bevaringværdi 4 og 5 (middel bevaringsværdi), mens selve hallen ikke er registreret. Det var og er således kommunens vurdering, at bygningerne ikke besidder en bevaringsværdi, der kan begrunde en fredning.”.
Brev af 29 marts 2006 fra YNitivgruppen ( Ydre Nørrebro Initiativgruppe), der med glæde konstaterer at Det Særlige Bygningssyn har indstillet Fragtmandshallen til fredning. YNitivgruppen mener, at ”I bydelen er der et udpræget ønske om, at huset kan isoleres, at der kan indlægges varme, vand og etableres toiletter og andre faciliteter. Udover dette, at nogle af portene kan udskiftes med glas”.
Brev af 29. marts 2006 fra YNKB (Ydre Nørrebro Kulturbureau), der udtrykker stor glæde over, at godsfragtstationen med tilhørende fragtmandshaller og toldbygning er indstillet til fredning. ”Vi er helt enige i, at bygningens trækonstruktion med de pragtfulde porte, skal bevares og være synlige. Men en fredning hvor intet må ændres, vil gøre en fremtidig anvendelse meget vanskelig….. Det vil være muligt på en nænsom måde at lave en midlertidig rumopdeling og isolering, der gør det muligt at opvarme midlertidigt, i hvert fald dele af bygningen”.
Kulturarvsstyrelsen har følgende kommentarer hertil:
DSB og Københavns Kommune hævder samstemmende at de ikke finder at der er fredningsværdier i Borgmestervangen 5, 7 og 17. Kulturarvsstyrelsen mener, at der er klare bevaringsværdier i bygningerne, men finder dog at Københavns Kommunes understregning af bygningernes dårlige stand og den heraf følgende omfattende udskiftning af materiale, vil kunne medføre, at der opføres en kopi af den oprindelige bygning.
NGO-grupperne YNKB og YNitivgruppen ser begge meget gerne en fredning af fragtmandshallerne. Begge grupper peger dog på, at en større ombygning, med isolering, indretning af publikumsfaciliteter og isætning af glaspartier vil være ønskeligt.
Hvad angår DSB’s og Københavns Kommunes konstatering af, at administrationsbygningen og toldbygningen i Bydelsatlas for Nørrebro er vurderet som havende middel bevaringsværdi, mens fragtmandshallen slet ikke er registreret, skal Kulturarvsstyrelsen bemærke, at vurderingerne – foretaget af styrelsens konsulenter og afstemt med Københavns Kommune – ganske rigtigt ikke indikerer, at bygningerne udgør et eventuelt fredningsemne, men at styrelsen altid har forbeholdt sig muligheden for at frede en given bygning uagtet, hvilken bevaringsmæssig status denne måtte have fået tildelt gennem en SAVE-registrering. SAVE-registreringen er en kortlægning af bygninger som dele af en helhed og rummer derfor ikke altid alle facetter af interesse i en fredningsmæssig sammenhæng, ligesom det fredningsmæssige fokus flytter sig over tid
.
Kulturarvsstyrelsen skal til DSB’s og Københavns Kommunes vurdering af bygningernes vedligeholdelsesmæssige tilstand bemærke, at også styrelsens egen tilstandsvurdering konkluderer, at især fragtmandshallen rummer betydelige problemer.
Kulturarvsstyrelsen har ikke bemærkninger til bygningernes fremtidige anvendelser, men må konstatere, at tilkendegivelserne fra YNKB og YN-initivgruppen karambolerer med Det Særlige Bygningssyns anbefaling af, at fragtmandshallen ikke isoleres.
Baggrund
Borgmestervangen 5, 7 og 17 er blevet foreslået fredet af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Ved vurderingen af bygningerne fandt Kulturarvsstyrelsen det nødvendigt at indhente en konsulentudtalelse om bygningernes tekniske tilstand. Rapporten anslog et beløb på ca. 8 mio. kr. til oprettelse af klimaskærmen på selve fragtmandshallen. Kulturarvsstyrelsen forelagde herefter fredningsforslaget for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse.
Det Særlige Bygningssyn udtalte:
“Bygningssynet finder, at fragtmandshallerne bestående af kontorhus og den med dette sammenbyggede hal med perroner samt den bagvedliggende toldmagasinbygning, Borgmestervangen 5, 7 og 17, Københavns Kommune har de kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, der kan begrunde en fredning.
Fragtmandshallerne har været omladestation for jernbanegods og er som sådan en bygningstype, der har været en fast bestanddel af ethvert stationsanlæg i Danmark, medens tilstedeværelsen af den tilknyttede toldkammerbygning karakteriserer en anlægstype, som alene fandtes i de større byer. Udover således at være repræsentant for en typisk, men i dag sjældnere og sjældnere bygningstype er fragtmandshallerne på Nørrebro i kraft af sammenbygningen med den nyklassicistiske administrationsbygning og den imponerende lange, håndværksmæssigt smukt udførte lagerhal helt unik i forhold til de mere beskedne pakhuse i provinsen.
Arkitektonisk fremtræder de to murstensbygninger – kontorhuset og toldkammerbygningen i en fornem beskeden nyklassicisme karakteriseret ved – for administrationsbygningens vedkommende – det meget fine gavlparti, blankmuren, de fint afstemte vinduer og døre samt de helvalmede tage. Hertil kommer den lange lagerhal, som er et eksempel på periodens fornemme traditioner for tømmerbyggeri; med de taktfast placerede porte, de understøttede udhæng og ovenlysenes opdeling af tagfladen skabes et kraftfuldt og karakterfast bygningsværk med en tydelig aflæselighed af det konstruktive princip.
Hertil kommer fragtmandshallernes kulturhistoriske betydning for opfattelsen af Ydre Nørrebros industrielt betingede udbygningshistorie. I en tid hvor de fleste store industrier i området er nedlagt, fortæller fragtmandshallerne om infrastrukturens betydning for industrilokaliseringen i datidens København. I den fuldt udbyggede by først i århundredet måtte jernbanen lægges, hvor der endnu var plads. Såvel udflugtsstationen, Lygten og hverdagens station, Nørrebro samt fragtmandshallerne indgår i en helhed, der fortæller om udviklingen og diversiteten inden for jernbanestrukturen og om hvordan placeringen af jernbanen medvirker stærkt til at skabe et helt kvarter – ydre Nørrebro med sine oprindeligt mange industrier og arbejderboliger.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier i bygningskomplekset på Borgmestervangen for administrationsbygningens vedkommende knytter sig til bygningens arkitektoniske fremtræden med det fine murværk, vinduesforløbet og tagene og i det indre til trappeopgangens robuste, men elegante udformning med trappetrinenes indstøbte balustre.
De bærende fredningsværdier i lagerhallen knytter sig til tagets udkragning over bane- og vejperron, den lukkede karakter og de mange porte og indvendigt til det – synlige – rige tømmerværk i såvel loft som vægge samt ovenlysene. Bygningssynet finder det således ikke umiddelbart foreneligt med sikringen af fredningsværdierne at isolere bygningen.
I en fremtidig istandsættelse kan Bygningssynet endelig anbefale, at de nyere skillevægge i administrationsbygningen fjernes og den oprindelige rumopdeling genetableres.”
Begrundelse
Kulturarvsstyrelsen er enig med Det Særlige Bygningssyns vurdering af, at bygningerne samlet set rummer såvel arkitektoniske som kulturhistoriske værdier, men styrelsen finder samtidig, at den vedligeholdelsesmæssige tilstand af specielt fragtmandshallen er så ringe, at en istandsættelse samlet set vil få karakter af en genopbygning i form af en kopi af den oprindelige bygning.
Kulturarvsstyrelsen finder endvidere, at bygningsanlægget er en bygningstype, som – trods dets størrelse – som type slutter sig til rækken af stationspakhuse rundt omkring i landet, hvoraf flere allerede er sikret gennem fredning af samlede stationsmiljøer.
På den baggrund finder Kulturarvsstyrelsen udfra en samlet vurdering ikke, at bygningsanlægget bør fredes.
Klagevejledning
De kan klage over Kulturarvsstyrelsens beslutning til kulturministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, De har modtaget dette brev.
Klagen skal sendes til Kulturarvsstyrelsen, der sender klagen videre til kulturministeren sammen med sagens øvrige materiale.
Klager indsendt inden fristens udløb har opsættende virkning for den påklagede afgørelse.
Annoncering
Når klagefristen er udløbet eller når en ankesag er afgjort, vil Kulturarvsstyrelsen annoncere beslutningen i det lokale distrikts- og/eller dagblad.
Har De spørgsmål, er De velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen
Steen Hvass
Direktør
18 juli 2006
Klage over Beslutning om ikke at frede Borgmestervangen 5, 7 og 17, Fragtmandshallerne
Til
Kulturminister
Brian Mikkelsen
Kulturarvsstyrelsen
Slotsholmsgade 1
1216 København K
E-mail kuas@kuas.dk
Det er med dyb beklagelse, vi har modtaget afgørelsen om ikke at frede bygningerne beliggende Borgmestervangen 5, 7 og 17.
Vi beklager, at man tilsyneladende har misforstået vores indsigelse således, at vores anbefaling af indretningen af Fragtmandshallerne til andet brug med delvis isolering har været en betingelse.
Vi ser naturligvis en fredning som første prioritet, da en bevaring af Fragtmandshallerne og de øvrige bygninger er det vigtigste.
Hvordan de efterfølgende anvendes er et sekundært spørgsmål.
Vi beklager især afgørelsen ud fra:
1. Et kulturhistorisk synspunkt. Det Særlige Bygningssyn har på udmærket vis redegjort for de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, der kan begrunde en fredning
2. Et lokalt synspunkt. Det punkt synes vi er meget vigtigt. Langt de fleste af de industrivirksomheder, der har været medvirkende til opbygningen af Ydre Nørrebro er nu væk. En fredning af Fragtmandshallerne kan være med til at bevare forbindelsen mellem de nuværende og det historiske Nørrebro. En forbindelse som er særdeles vigtig i skabelsen af et områdes lokale identitet. I tilfældet med Fragtmandshallerne mener vi, at de, som et vigtigt historisk knudepunkt på Nørrebro, kan blive en vigtig kulturel og økonomisk ressource i udviklingen af kvarteret. For, som Kulturarvstyrelsen har vist det i sin rapport ”Kulturarv en vigtig ressource i kommunernes udvikling”, kan det på længere sigt sagtens betale sig at bevare historiske spor, fordi mange mennesker gerne vil bo i områder med tilstedeværelse af kulturarv. Hertil kan føjes at borgerne ved flere lejligheder har udtrykt ønsket om at bevare Fragtmandshallerne, således i Hørinssvar vedr. Københavns Kommunes Debatoplæg til Byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station I 2002: “De gamle fragtmandshaller repræsenterer en væsentlig kulturhistorisk reference til tidligere tiders baneanvendelse og indgår som central bebyggelse i overgang mellem baneterræn og Nørrebro Stationsområde. Det er Borgerforums ønske, at hallerne bevares…” (se: http://www.parkkvarter.dk/sw375.asp)
Fragtmandshallerne er derfor, som vi ser det, særdeles velegnede til at danne et kulturelt og identitetsskabende samlingspunkt for Ydre Nørrebro. Ikke mindst på grund af beliggenheden tæt ved den i øvrigt fredede Nørrebro Station, som danner en indgang til Ydre Nørrebro, et selvstændigt centrum og en overgang til Nord Vest Kvarteret.
3. Et æstetisk synspunkt. Igen har Det Særlige Bygningssyn på udmærket vis redegjort for de arkitektoniske kvaliteter. Vi vil gerne som billedkunstnere yderligere understrege bygningens æstetiske kvaliteter. Den lange træbygning med murstensbygningen i den ene ende er usædvanligt velproportioneret. Det kan ligne et lokomotiv, der trækker en lang vognrække, – et billede på den energi og kraft, der byggede bydelen op. De mange træporte giver bygningen sin egen rytme. Parkeringspladsen (ladepladsen) foran bygningen skaber afstand og rum, der både er en hvile i byrummet og forøger bygningens monumentalitet.
Vi forstår det er bygningernes dårlige tilstand, der er hovedargumentet for at afvise en fredning.
Vi skal hertil bemærke at Fragtmandshallernes tilstand er blevet slemt forværret især de sidste fem år, efter at lejemålet med Dragerforeningen ophørte i 2002. Det har været depraverende at være vidne til den manglende vedligeholdelse, der har forværret bygningens tilstand betydeligt.
Uden at være eksperter formoder vi at bl.a. de ødelagte tagrender må bære en del af skylden sammen med utætheder i taget.
Dog mener vi at det må være muligt og ønskværdigt at bevare så meget af den originale bygning som muligt, frem for at bygge en kopi.
Vi er uvidende om hvad en eventuel fredning vil betyde for ejeren økonomisk, både i forhold til salg eller restaurering, og hvem der i tilfælde af fredning skal afholde omkostningerne ved en istandsættelse.
Vi har dog et forslag: man udsætter sagen f. eks et år (eller et andet passende tidsforløb). Der nedsættes et udvalg med repræsentanter udpeget af Københavns Kommune, Mimersgade Områdeløft, Realdania, DSB, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Københavns Bymuseum, Kulturministeriet, Kunstrådet, lokale repræsentanter (Ynitivgruppen og YNKB) og/eller andre relevante myndigheder eller interesseorganisationer, der i løbet af denne periode undersøger mulighederne for hvem der ville overtage bygningen, på hvilke betingelser og påtage sig en tilfredsstillende istandsættelse til et fremtidigt formål. Med andre ord: Kan de nødvendige midler til bygningens bevarelse etableres helt eller delvist på alternativ måde? Evt. ved at etablere et fond, der samler midler ind! Eller kan bygningen restaureres på alternativ måde, frivilligt arbejde, beskæftigelses- eller kunstprojekt eller andet.
Med venlig hilsen
Kirsten Dufour
Billedkunstner
Finn Thybo Andersen
Billedkunstner – Lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi
Ydre Nørrebro Kultur Bureau
Baldersgade 70 st. Tv.
2200 København N
info@ynkb.dk
23 november 2006
Kulturministerens svar
Se PDF