Astrid Noack Mindeplade

21 oktober 2009

Indvielse af mindeplade på

Astrid Noacks Atelier

Ved en lille højtidelighed indviedes en mindeplade på
Astrid Noacks Atelier i baggården til Rådmandsgade 34.
Foreningen “Asrid Noacks Atelier”, hvis formål det
er at bevare atelieret og det omkringliggende unikke baggårdsmiljø
til kulturelle formål, stod bag arrangementet.

Foreningen har fået brugsret over atelieret og udført
nødtørftige reparationer i lokalet og vil fremover afholde
udstillinger og aktiviteter i lokalet.. Medlemsskab koster 100 kr
pr. år, og man kan melde sig ind via foreningens hjemmeside:
http://astrid-noack.dk

William Gelius’ tale ved afsløring af mindetavle på
Astrid Noacks atelier i Rådmandsgade 34 på ydre Nørrebro
i København, onsdag d. 21. oktober 2009, kl. 16.30:

Jeg vil gerne begynde med en betroelse: Kun en gang før i
mit liv har jeg været med til at afsløre en mindeplade.
Det var i Ribe tilbage i 1988 – samme år som jeg var startet
som leder af byens lille kunstmuseum. Mindepladen opsattes på
facaden af et beboelseshus i Grønnegade, hvor en kendt kunstner
var blevet født 100 år tidligere. Dette personlige tilbageblik
havde naturligvis været ret utidigt, hvis ikke den pågældende
kunstner netop var vores hovedperson her i dag, Astrid Noack.
Men sådan forholder det sig rent faktisk.

Siden 1988 er Astrid Noack blevet kanoniseret som det hedder. I den
kanon, som kulturministeriet udgav i 2006, udnævnes hendes ”Stående
kvinde” fra 1939-45 til et de 12 mest betydningsfulde, danske
kunstværker gennem tiderne. ”Stående kvinde”
står i dag på Göteborgs Konstmuseum, men det er forunderligt
at tænke på, at denne kvindes allerførste ståsted
var her i Rådmandsgade nr. 34. Hendes atelier her har været
rammen om en helt utrolig intens og frugtbar kunstnerisk indsats.
Det er simpelthen de allerbedste af hendes ting, som er kommet til
verden på dette ydmyge sted: Foruden ”Gøteborgpigen”,
som ”Stående kvinde” for nemheds skyld kaldes, har
også Anna Ancher-statuen, portrætbusten af Gertrud, Det
korsfæstede menneske og en perlerække af andre værker
set dagens lys i denne baggårdsbygning.

Astrid Noack havde fået sin billedhuggeruddannelse i Paris og
efter hjemkomsten i 1932 havde hun et par år atelier på
Nøjsomhedsvej, og efter Rådmandsgadetiden havde hun de
sidste fire, svære år af sit liv atelier i Glommensgade
ude på Amager. Men her i Rådmandsgade boede og arbejdede
hun i hele 14 år, 1936–50 – den uden sammenligning bedste
periode i hendes liv, kunstnerisk såvel som menneskeligt. Som
kommunist følte hun sig hjemme i dette Nørrebromiljø.
Hun kunne lide, at hendes atelier lå side om side med småvirksomheder,
og hun kunne lide de folk, der boede her. Et eksempel på det
er, at hun modellerede (1936) fru Næsbys lille, nyfødte
barn – fru Næsby, der boede i og drev tobaksforretning
i forhuset. Ikke som et bestillingsarbejde, naturligvis. Det havde
fru Næsby ikke råd til. Men af ren og skær lyst.

Mindeplader sætter man over politikere, videnskabsmænd,
kunstnere, men kun over de mindeværdige af slagsen – dem nogen
synes bør huskes, dem der har haft en betydning ud over deres
egen tid. Sådan også med Astrid Noacks mindeplade i Ribe
og med pladen her. Men mens pladen i Ribe lukker sig om en tid, der
er forbi ved at markere et barndomshjem og en by, som Astrid Noack
forlod, repræsenterer pladen her et personligt og bevidst valg.
Man vælger som bekendt ikke sine forældre og sin fødeby,
men man vælger sine venner og det sted, hvor man som voksen
slår sig ned – som nu Astrid Noack her i Rådmandsgade.
Ved opsætningen her på atelieret markeres således
hendes aktive stillingtagen og den kunstneriske skaben, som hun skylder
sin berømmelse.

Pladen her er sponseret af ”Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret”,
men initiativet kommer fra ”Foreningen Astrid Noacks Atelier”,
der er udsprunget af den stedlige kunstnergruppe YNKB (Ydre Nørrebro
Kultur Bureau), der siden 2002 har arbejdet ud fra en strategi om
at forankre kunsten i nærmiljøet. Denne gruppe og ikke
mindst ”Foreningen Astrid Noacks Atelier” ser i Astrid
Noack en forgænger, for hvem nærmiljøet også
havde en stor betydning. Derfor synes de, at atelieret bør
bevares og ikke nok med det. Foreningen har også store visioner
for stedets fremtid. Tanken er således at gøre atelieret
med tilstødende bygninger til en slags kulturelt kernehus for
lokalområdet – et frugtbart sted for udstillinger, artist
in residence, undervisning (Billed-Kunstnerisk Grundkursus), musikarrangementer
o.m.m.

Mindepladen i gamle Ribe er som mindeplader er flest; den peger mest
tilbage i tiden, fungerer gravstensagtigt nærmest som et endemål,
et slutpunkt. Takket være YNKB, ”Foreningen Astrid
Noacks Atelier” og ikke mindst de nuværende ejere, Peter
Horsten og Helle Viuf, der her i starten så generøst
har stillet atelieret gratis til rådighed, peger pladen her
i Rådmandsgade omvendt frem i tiden. Den er ikke gravsten mere
grundsten – ikke slutpunkt, men begyndelsespunkt. Så tak
fra mig for at jeg måtte være med til min anden Astrid
Noack-mindetavleafsløring, et stort ”TILLYKKE”
og et endnu større ”HELD og LYKKE” til alle, der
arbejder for bevarelsen af Astrid Noacks atelier.

Museumsinspektør William Gelius